Tonny Hoberg er ny træner for vores hold 2, som spiller i 3. Div.

Det er en mand med en stor erfaring, og vi glæder os over, at han har sagt ja. Hans primære opgave bliver at varetage hold 2, både til træning og kamp. Men derudover bliver han et vigtigt bindeled mellen U19 og 2. Div holdet. Han skal i samarbejde med Thomas og Jesper fra U19, forsøge at gøre U19 spillerne klar til at spille senior. Vi ser frem til samarbejdet.

 

“Min plan var ‘bare’ at være håndboldfar for min datter, der spiller U-19 i Randers HK, men da jeg elsker nye udfordringer, kan jeg kun takke ja til at være en del af team SIK håndbold i kommende sæson. Jeg har efterhånden været træner i snart en menneskealder, og jeg glæder mig til at koble min erfaring og mine idéer med SIKs gode projekt omkring deres damehold. De har de helt rigtige visioner, som jeg gerne vil være en del af.  I fællesskab kan vi i SIK videreudvikle den gode klubånd, og vi har også mulighederne for at prioritere og udfordre de piger, der vil udfordres og prøve kræfter med toppen. I SIK håndbold er denne mulighed for udvikling reel. Jeg glæder mig til at møde mange af de SIK-spillere, jeg på forhånd kender, og jeg håber også, at kunne byde velkommen til nye talenter.” Udtaler Tonny Hoberg om den nye opgave.

 

Første træning for både hold 1 og 2 er på mandag den 26/7.

Træningstider i uge 30:

Mandag 19.00-20.30

Tirsdag 19.00-20.30

Torsdag 19.00-20.30

Træningen er i Liseborg Hallen

Previous reading
Årets SIK’er 2020/2021
Next reading
Første oprykning er sikret SIK-damerne!