Anne Hykkelbjerg, som har spillet både liga håndbold og på ungdsomslandholdet, fortsætter i SIK Håndbold.

Martin Ritto, ny mand i spidsen for damerne er glad for, at Anne har valgt SIK, på trods af flere tilbud fra hold i den bedste række i landet.

“Anne er selvfølgelig en profil i SIK, som Vi er utroligt stolte af, har valgt at fortsætte her. Det er en spiller som har prøvet, at være med på højeste niveau, i en meget ung alder. Efter min mening, var hun den bedste streg i hendes årgang, i hele landet. Udover at være en utrolig dygtig spiller, så har Anne nogen personlige værdier, som passer perfekt til det miljø og setup der er i SIK. Jeg ser det som en blåstempling af projektet, at Anne som den første har sagt ja, og jeg glæder mig helt vildt til at starte op.”

 

Anne som er 21 år og kommer fra Viborg siger følgende:

Jeg er lige nu i gang med mit andet sabbatår, hvor jeg bruger tiden på arbejde, træning og være sammen med familie og venner. Efter sommer flytter jeg til Århus hvor jeg skal påbegynde fysioterapeutuddannelsen. Min håndboldrejse startede i SIK for 11 år siden. Jeg skiftede derefter til Viborg HK som 1 års u14, hvor jeg blev stregspiller. Siden da har jeg spillet for Viborg HK’s ligadamer og været på ungdomslandsholdet. Jeg deltog i mit første ungdoms EM i år 2017. I sæsonen 20/21 flyttede jeg tilbage til SIK hvor jeg spillede 2.div. Jeg har valgt at spille i SIK da jeg synes klubbens ambitioner, træningsmiljø og fællesskab tiltaler mig både som spiller og person. Jeg brænder for, og glæder mig meget til at være en del af et nyt projekt med endnu flere ambitioner end tidligere.

Previous reading
Tidligere Italiensk mester skifter til SIK
Next reading
Håndboldpasset – information og hjælp til aktivering